Vi har altid italesat lederen som værende i en lederrolle. Og i den iscenesættelse har lederens manuskript eller opgaver været veldefineret og veldokumenteret. Fordi det vi gjorde godt i går, kan vi skrive ind som form og formel for dagen i dag.
Men lederrollen er død, ingen leder fra i går kan reagere i dag, ingen kan klædes på til jobbet i morgen, for ingen kender dagen i morgen. Det er naturligvis en nem eksistentiel sandhed, men udviklingen går så stærkt, at det svarer til at vi asfaltere mens vi kører. Samtidig med, at det at drive virksomhed er i dag så kompleks, at de færreste ledere, har færdigheder til at følge regler og love og samtidig være godt til personaleledelse.
Så tiden er forpasset at styre efter et manuskript, og den fødte leder er ikke født endnu. Vi skal nemlig dannes som menneske, med menneske værdier før vi kan mestre ledelsesværdier. Disse menneske-værdier kommer ud af, at kæmpe for at blive til noget, og ender med at blive til nogen. I den kamp udvikler vi evnen, til at tænke både rationelt, men også kreativt og derved er i stand til at tilpasse os og være innovative. Desuden evnen til introspektion, selvrefleksion, refleksion, empati, viljen til at styre og udvikle mod bedre levevilkår og trivsel.
Det er dannelsen i at blive den vi Ér, som giver os det fornødne lederskab, med fuld accept på vores ufuldkommenheder og styrker og her er vi klar til, at indgå i samarbejde og fællesskaber og kan møde alle med forskelligt ligeværd. Som i, kan du styre stemmerne på “første sal”, kan du få alle på gulvet med.
