Der er nogle kedelige tendenser til at vi fremhæver os selv og nedgøre andre i vores forsøg på at stå som værende den rette til embedet, eller at stå med sandheden.
I politik har dette personlige spin og narcissistiske adfærd fået sneget sig ind og det er kun blevet værre med Trump på magten i et verdens top embede, at tonen er blevet både barnlig, umodent og fuld af løgne. Sammen med at vi kan gemme os bag en digital profil, kan vi virkelig lade vores barnlige følelser og indespærrede frustrationer og undertrykkelse blive afspændt i mødet med andre som ikke deler vores syn og meninger.
Men det er faktisk muligt, at lave både faglig og saglig debat og dialoger. Særligt i politik, kunne det være forventeligt, at retorikken var både faglig og saglig. At man talte engageret for “sagen”, værdierne, og løsninger på fremtidens udfordringer. Det at pege på modstanderen og tale ned om dem, eller fremhæve sig selv, er næppe kvalifikationer nok, til at lede et land, eller en kommune. Og ej hellere nok til at få samlet nok stemmer. Politik handler om lederskab, om at lede og lade sig lede, gennem dialog og det at tjene flest, for mindst muligt, og skabe kvalitet, trivsel og service, til borgerne, og skabe tillid, gennem handlinger som holder, til tiden, som lovet og med givende og vedvarende gevinster. Politik er derfor et ydmygt tillids erhverv, så kom nu ind i en værdig kamp om borgerne, ved at vinde tilliden og mandater og senere et frugtbart samarbejde på tværs.
Politikerne er vores ledere og det er ledelsens afsæt og værdier som kommer til at gennemsyre organisationen og samfundet, fordi vi er påvirkelige og vi bliver farvet af det miljø vi er i.
Vi står overfor massive forandringer, hvor alle skal byde ind og alle skal ændre adfærd, så uden en større tillid til politikerne og ledere generelt, så kommer vi aldrig ud af havnen i vores hjemstavn af vaner og trygheds forskansende modstand.