“Politik er det Muliges Kunst” et citat af den tyske rigskansler Otto von Bismarck i 1867.
Et citat som måske rummer hele det politiske erhverv, sagt med få ord. “At få det mulige til at lykkes”, alene at sige dét, giver en vis optimisme, for det er jo også dét som har drevet den menneskelige udviklingen, gennem det muligt, det at søge og erobre det umulige.
At få det mulige til at lykkes, rummer også en filosofisk tradition, det at stille de store spørgsmål, sammen med, at det rummer en tilgang til at noget skal gøre og noget skal lykkes, og så skal det gøres godt og faktisk, bedre end godt, det skal være et kunstgreb.
At få det mulige til at lykkes, virker også tillokkende, ja og inkluderende, for hvem ønsker ikke at være med i at være en del af det som lykkes. Så i den kontekst, så rummer det også en stor grad af tillid. Det skal lykkes, kunne enhver begyndende udfordring starte med.
Et tillidsfuldt kommitment, vi skal igennem, det skal lykkes for os.
Derfor er det et meget stærkt begreb om hvad den politiske essens er.
Spørgsmålet er så, om politikerne er drevet af dette og om de er forbundet til dette skabende, tillidsvækkende kommitment.
Noget tyder på at de ikke er det, for tilliden til politikerne er bare det sidste år faldet med 16% og før det var tilliden heller ikke noget at prale af.
De politiske højdepunkter er måske heller ikke noget at prale af, tværtimod, så har den politiske scene være præget af skandaler, måske mest i forhold til seksuelle krænkelser, hvor der har rullet en storm ind over partierne og internt har der rullet hoveder. Faktisk er det måske det år, hvor alle politiske partier, har fået nogle drøje slag i forhold til tillid og troværdighed. Uden at nævne de politiske kriser og skandaler, kan vi nøjes med at tale om manglende tillid i politik.
Uden tillid
Hvad er så muligt? hvis ikke vi har det grundlæggende i orden, nemlig tillid
Er det overhoved muligt at skabe forandringer uden tillid? Er det ikke det som blot bliver en politisk kamp på ord og gloser, en kamp alle mod alle, en anarkistisk tilgang hvor man kun stoler på sig selv og er sig selv nærmest.
Fake news og konspirations teorier, kan tage overskrifterne og samtidig øge den manglende tillid, og måske bliver politikerne magtesløse og står i lige så stor krise og måske samme krise som medierne, nemlig den, at de mangler vælgere, nogen der vælger at købe ind på budskaberne.
Hvordan kan vi skabe forandring, hvis vi har mistet det fundamentale?
Med det mener jeg, at vi har mistet en bid af det som binder os sammen, det som skaber tillid, fælles tilhørsforhold, det at ville hinanden det godt?
Det korte svar er; Det kan vi ikke, vi er nødt til at genskabe et fundament, hvor vi kan mødes og stille de store spørgsmål sammen.
Det at gå efter det muliges kunst, det at finde et bæredygtigt fælles, hvad er det vi alle er interesseret i?
Sproget som tillidsskabende
Er det muligt at vi kan genskabe et ansvarligt sprog, så vi kan tale ordentligt til hinanden?
Ja det kan vi og et stort ansvar ligger hos politikerne, at de kan bruge sproget, til at skabe tillid og det at få folk til at lytte.
Det gøres ved ikke at tale nedsættende om andre, ej heller fremhæve sig selv, med at stå i et ligeværdigt sted og have fokus på netop det som gør det mulige, muligt.
Sproget afspejler vores udvikling eller vores modenhed, og særligt umodenhed ses tydeligt, når det bliver til mudderkastning.
Så et krav til vores politiker må være at skærpe tonen, så den er tillidsskabende, er inkluderende, sætter rammerne omkring, at ville det mulige, det gode, det retfærdige, det skønne og ikke mindst, fjerne det som ikke er bæredygtigt og det som er ødelæggende for vores velfærd, vores samfund, vores klima og natur.
Alt er muligt
Det muliges kunst kræver et lederskab og et samarbejde som rækker langt ud over det sædvanlige, mod fremtiden mulige.
For selvfølgelig er det muligt at skabe en sund bæredygtig verden, hvor ikke hver 3. Fuglerace er ved at falde ned af pinden, sammen med masser af andre uddødende dyrearter, og selvfølgelig skal bilruderne igen er fedtet ind fluer og små kryb.
Og ja vi skal være CO2 neutrale og have verdens bedste velfærd, hvor vi tager hånd om dem, som har brug for mere støtte, for ingen skal lide og alle har noget at bidrage med, for ingen er tjent med at behandles som værdiløse eller som en omkostning.
Og ja det er muligt for os i lille Danmark at leve godt af at udvikle bæredygtige programmer og projekter til resten af verden.
Men det kræver et stærkt politisk lederskab, hvor alle støtter op omkring de store linjer, og det kommer gennem tillid og troværdighed.
