Ordenlighed; At leve op til det forventelige i at gøre det gode, at til en hver tid gøre hvad det forventeligt bringer orden og anstændighed. I et velfærdssamfund er der ingen undskyldning for ikke sætte ordenlighed over love og regler. Det tjener samfundet, og det tjener dem som som udfører samfundspraksis gennem forvaltning af love og paragraffer. Ordenlighed vil være den olie som smøre hele maskineriet, der som gør at mennesker og maskineriet er forenelige.
Vi tjener ikke loven for lovens skyld, vi tjener loven ud fra forventninger om ordenlighed. Derfor må det være statens og al offentligt praksis vigtigste opgave at udvise ordenlighed, i alle aspekter af forvaltning.
Demokratiet er blevet svækket, tilliden til politiks forvaltning har aldrig været ringere. Det er blevet populistisk, samt person og adfærds fokuseret, det at sige det som giver opmærksomhed, foruden det at sværte modstanderene til. Det hele svækker troværdigheden, som jo også er en del af ordenlighed.
Ordenlighed koster gennem det at træde fra det retsmæssige, for at møde det som falder udenfor, men til gengæld, skaber det tillid.
Ordenligheden er en værdi som vil ledelsesmæssigt sive ned igennem systemet, organisationen og samfundet. Etisk skal ordenlighed ses i at vi er lige men har forskellige behov. Hvilket gør at vi ikke kan møde behov ud fra et sæt regler, men at møde behovet ud fra gældende og det nødvendige.
Vi taler også om lov og orden, så selvfølgelig skal ordenlighed følge og stå lige med loven.
