En vane kan ikke være andet end en vane, og hvis den kunne ville det ikke være en vane. Det samme gælder vores kritisk sind, det kan ikke være andet end kritisk, det samme med de udfordringerne vi står med, de er udfordringer og kan ikke ændre sig til gode løsninger.
Det betyder at de forandringer vi ønsker, skal ske fra et andet niveau, end der hvor vi har udfordringerne. Vi er som mennesker designet til lette løsninger, vi søger det gode, det lette, og mest af alt, det sikre. Det er vores overlevelses natur, vi undgår det svære og går sultne efter det som smager godt og dét som giver på lystkontoen. Det er der ikke noget nyt i, det er vores evolutionære pligt for at overleve.
Så forandringer kan ikke ske der hvor vanerne, automatikken har deres vanlige gang, det samme med vores personligheder, de roller vi spiller, det er alt sammen, genudsendelser og programmeringer som styres med kontrol og vaners automatik.
Ægte forandringer skabes, i “formstøberiet”, som jo er et dybt sted inde i os, der hvor de gode ideer opstår, hvor passion og ideer opstår. Det skal ske på det niveau hvor vi vil hinanden, kollegialt, medmenneskeligt og relationelt.
For at skabe de bæredygtige forandringer, skal vi finde “The point of Gravity” i os selv og og imellem os som mennesker, der hvor vi sikre i at ville være med, fremfor at passe på os selv. Hvilke vil sige at vi drives af sociale værdier, fremfor at være drevet af frygt, som ofte skjules gennem tryghed, sikkerhed, kontrol og genkendelighed.
Det er her vi er forankret i os selv, forankret i vores eget værd, hvilke vil sige at vi kender værdierne i os selv, men mest, at de først kommer til værdi, når vi bringer dem i spil sammen med andre. Modsat dét når vi er i vores vanemæssige jeg, hér er det undgåelse og de nemme løsninger som driver værket.
Så når vi tænker mere på sammenhold, fællesskaber og trivsel for mere end os selv, så er det her vi får en større driver, et større mod til at gøre gavn for mennesker omkring os. Det er også her vi tænker i nationale værdier, hvor vi tænker miljø, klima ind i vores daglige praksis, desuden tænker vi lokalt, som skoler, udsatte borgere, trivsel og gode vilkår for ældre.
Det bæredygtige kommer frem, når vi ønsker at “bære” mere end blot os selv, og hvis vi tænker over det, så er der ikke meget andet end overlevelse i det, når vi kun lever for os selv og vores trivsel. Det er måske her vi kommer til at udvikle både ensomhed og meningsløshed i en konstant søgen på egen trivsel.